Performance-concert
Set-up: Samples, Oscillator, Drum-machine and Effect-rack.
Texts by Lisen Larsen.
Composed for the opening of the exhibtion "Milkmashine" by Frida Retz.
The title refers to knowledge communcated to children during an alien encounter in 1994 at the Ariel School outside Ruwa, Zimbabwe.
Derived from the documentary "Ariel Phenomenon" (2022).
Photo: Frida Retz
DER BLEV LÆST OP FRA FØLGENDE TEKSTER
#0
Jeg maler det mat-grønne badeforhæng
Kortvarigt gul-hvidt
Med tynde, sprøjtende stråler modermælk
Som jeg malker fra mine bryster
Jeg tænker på køerne
Fast fanget
Fortøjret
som både i havn
Malkemaskiner monteret på yverne
Vi tager kalvens mælk
Vi tager kalven
# 1
Jeg maler det mat-grønne badeforhæng
gul-hvidt med mælken fra mine bryster
Jeg tænker på køerne der står i staldene
Mælken tager vi
Kalven tager vi
Vi
producerer, forarbejder, organiserer, optimerer,
administrerer, effektiviserer, systematiserer,
sætter i system
Dyr
Levende væsener
Fordi dertil vi “har ret”
#2
Jeg tænker på rumvæsener
De siger at det kun er her der findes kærlighed
Besøger vores planet
Hvor vi bor sammen med køerne
som vi holder fanget for egen vinding
VI skal have et "frit valg"
KOEN må indordne sig
#3
Jeg sidder i mørket på værelset
Lyset udefra
Gangen
oplyser tremmerne i sengen
Barnets bur
Jeg, fanget af din bryst-sugende mund
rastløst rummende
#4
Malkemaskinen diger på koens yver
Kalven dør
Slagtes
Skæres op
Hænges på krog
I slagtehallerne, suser igennem, forestiller jeg mig
Side om side med andre døde kalvekroppe
Med andre døde, opskåret og ophængte kalvekroppe
#5
Producenter, landmænd, slagtere, lobbyister, politikere,
Jeg kommer og tager jeres afkom og sætter konerne på malkemaskinerne
Jeg er et rumvæsen
Bøjer tyngdekraften med mit fartøj
Har en intelligens
I ikke besidder.
I er mine køer.
#6
For at leve må vi æde. Du æder mig
Vi lever. Vi æder. Du æder mig
Udstyret med gaffel og glas
Din ret
At leve er at æde
#7
Nu ser jeg brysterne som en kanal for kærlighed.
Jeg vil have at du nulrer dem hårdt,
så de sender stråler af kærlighed igennem mit nervesystem
Varmen starter i maven.
En varme der langsomt, siden eksponentielt hurtigt breder sig ud i hele kroppen
indtil jeg ikke længere kan mærke adskillelsen mellem mine lemmer.
De ikke jordiske skikkelser fortæller at det kun er her der findes kærlighed.
(Hvad er her, hvad er kærlighed, og hvad vil det sige at “findes”?)
Barnet beroliger sig
med sine skarpe negle i mine bryster.
Uretfærdighedens gråd
og Frustrationens
Over ikke at have adgang til det der kan få barnet til at falde til rå.
Det der skal til for at dulme nervesystemet.
Hans krop der kaster sig tilbage i en hysteriets bue.
Med fuld tillid
til ikke at blive tabt.
Eller kastet, givet slip på.
#8
Du lå beskyttet i min krop,
herude er der sakse og glas og en tid vi ikke forstår.
Skær ikke i mit indre
Mit indre er ikke dit
Mit indre er nu dit.
De her sakse skærer i mit kød og klipper i vores navlestreng
Du suger mælken ind i din krop adskillige gange
Aldrig har jeg mærket dyret i mig så tydeligt før
